↩ En lærd og meget skarpsindig Ven havde i Mor hofii Philosophiske Polyhistora) læst disse Ord: Platonici sætte Menneskets Maal i at vorde GUD lig. Denne Efterlignelse b) undredes han over at finde hos de hedenske Philosophos og skriver mig et lidet Brev til, hvori han udbeder sig min Mening om dette Mysterie, hvilket, som han tilstod, ej var ham klart. Jeg svarede ham at vi bedre kunde afhandle mundtlig med hinanden om dette Spørgsmaal i mit Studerekammerc). Han skynder sig did. Ret belejligt havde jeg allerede forlængst ved hint Sted hos Morhofium tilskrevet udførligere Anmærkninger i mine Samlinger, hvilke jeg gærne meddelte Vennen. Deres Summa var denne: jeg havde antegnet, at Lighed med GUD af de visere Philosophis i tvende Henseender undersøgtes og attraaedes: dels i dette 90 Liv, dels efter dette Liv; og at i dette Liv ere de GUD lige, som beflitte sig paa Dyd og gøre vel; saaledes som Ikke alene Plato hos Laërtium d) lærer, at Maalet er Efterlignelse af Gud (hvorhen ogsaa høre hine Ord af samme Philosopho i Dialogen Minois e) : og den gode er lig Gud, samt i Theæteto f) : Efterlignelse af Gud, at retfærdigt og helligt i Sandhed vorder mit Sindelag til Del; hvisaarsag den rene og hellige Fyrste kaldes Guderne mest lig af Plinio i hans Lovtaleg)), men ogsaa Stoïcerne, og iblandt disse Marcus Antoninus, hvilken, saaledes som han fremføres af Juliano i hans Cæsares, paa Sileni Spørgsmaal: Hvad der tyktes ham mest at være Livets Formaal? svarede: At efterligne Guderne; og da hin atter spurgte: Hvad han vel forstod ved Efterligning af Gud, gensvarede han: At trænge til saa lidt som mulig, at gøre vel saa meget som muligt mod saa mange som muligt h) Fremdeles ogsaa Pythagoras, efter Æliani Vidnesbyrdi): Pythagoras har sagt, at disse to Ting ere de skønneste Gaver fra Guderne til Menneskene: det at tale sandt og det at gøre vel; og han lagde til, at begge Dele ogsaa lignede Gudernes Sysler. Til disse Skribentere slutte sig Strabo j): Vel er det visselig talet, at Menneskene da mest efterligne Gud, naar de bevise Velgerninger; dog kunde man rettere sige: naar de ret dyrke Guderne (som Xylander udlægger Stedet, hvilken ifølge en mig ukendt Hjemmel oversætter [x][x][x][x][x][x][x][x][x][x][x] ved: dyrke Guderne ret i Steden for ved: leve lykkeligt); og Seneca, om det lyksalige Livk): Altsaa ligger den sande Lyksalighed i Dyden. Hvad vil denne tilraade dig? At du ej holder noget for enten godt eller ondt, som hverken hænder ved Dyd eller Ondskab.