Ewald, Johannes Uddrag fra DE FREMMEDE

↩ Nu kunde Frankhuysen ikke bare sig længer - Han soer ved Gud, at de maatte raabe og skrige hvad og hvorhøyt de vilde, saa skulde han ikke bryde sig meer derom, end om Lyden af en KlapperMølle; men hvorledes det og gik, saa vilde han dog aldrig taale det, af den blegnebbede, suurøyede Skifting - to BiOrd, som Herr Schliker med megen Grund kunde hentyde paa sin Person - at han skulde stikke Næsen i Ting, som slet intet kom ham ved -