Drachmann, Holger Uddrag fra En Overkomplet

Jeg havde besat det vilde Fjeldpas, som fra Normandsdalen fører op over Bakkeaasen, der aabner gennem de store Bøgetræer et Udblik over Esromsøen. Vi var syv unge Fyre, bevæbnede med Huggerter og Knipler. Jeg havde skrabet min Pande den foregaaende Dag ved at søge efter en Musvaagerede i Toppen af et Træ; vi var allesammen ivrige Æggesamlere, foruden at vi var Klansmænd nordfra. Jeg havde bundet mit Hoved ind i et rødt Silketørklæde, som jeg havde »neglet« fra min Søster. En stor Dreng med en Jakke, som var lidt kort for Armene, et aabent, godmodigt Ansigt og en blond Haartjavs, som hang ned under Kasketskyggen, kom slentrende opad Skraaningen og standsede, øiensynlig sat i Forlegenhed ved Tilraabet