↩ Ikke sandt! sagde hun og trykkede min Haand, som hun selv tog. De tilgiver jo nok min slemme Dreng! Han har ikke villet gjøre Dem noget Ondt, det forsikrer jeg Dem. Nu, da jeg seer, at Uheldet ikke er saa stort, som jeg maatte befrygte, kan jeg dristigere gaa i Forbøn for ham. Adolf! bed nu om Forladelse! -