↩ Endelig var Middagen færdig. Jeg vidste, at min Dom var inappellabel. Jeg ønskede mine Kammerater med en ophøiet Selvironi god Fornøielse, og marscherede selv ind paa mit Værelse, medens de buldrede ned ad Stentrappen. Nogle Minuter efterat de vare gaaede gennem Havelaagen, hørte jeg Døren ud til Trappen atter gaa. Jeg kigede forsigtigt ud ad Vinduet og saae min Fader skridte over Græsplænen med sit Medetøi i Haanden.