↩ Varmen derudenfor var ingenlunde bleven formindsket. Eftermiddagssolen begyndte tilmed at skinne blændende i Vinduskarmen; jeg rev min Frakke af, vædede Forbindingen om mit Hoved med koldt Vand og lænede mig tilbage i Stolen med Bogen i Haanden. Men mine Tanker blev ved at kredse om Mødet derude i Haven, om den venlige Dame, min unge Kammerat, og alle de Smaating, der stod i Forbindelse hermed. Jeg smed ogsaa Romanen, men dog lidt varsommere end Grammatiken. Jeg tog Papir og Pen frem og begyndte at skrive; hvilket? Vers naturligvis. Vi skrev allesammen Vers. Mine, i den Anledning forfattede, begyndte saaledes: