↩ I Vilh. Møllers oversættelse siger Tjulkaturin - det overflødige menneske - om sig selv: »Hvad mig angaar ... saa er det eneste, man kan sige om mig: overflødig eller: overkomplet, ja, absolut det eneste.« Har Drachmann lånt, har han lånt fra dette sted. Det ord, Turgenjev anvender på det tilsvarende sted i den russiske tekst (sverch¡tatnyj) udtrykker også, at den således betegnede står uden for det nødvendige og rigtige antal som overtallig.