↩ I den nye fortælling, der foregår i en udmærket skildret vestjysk egn, lader han en pige udvikle sig fra barn til voksen i fuld overensstemmelse med sin egen natur og uden indflydelse af ydre tvang. Georg Brandes roser To Skud som hørende hjemme i en lille række af sammentrængte, vel støbte noveller. Denne novelle, der fremstiller den unge pige, som efter sit væsen står ganske uden for det moderne samfunds tilslibningsmaskineri, har idé, har dybsind, hævder han i artiklen om Drachmann i Det moderne Gennembruds Mænd (1883).