Drachmann, Holger Uddrag fra En Overkomplet

I artiklen om Drachmann i Det moderne Gennembruds Mænd (1883) genbruger Brandes sin anmeldelse fra 1876, men nedkølet i tonen og skarpere i kritikken, og hvad der derefter bliver tilbage af positivt, ophæves atter og nu pure, da han kommer til det slutresultat, at intet af de anførte fortrin »vil kunne redde En Overkomplet fra den Glemsel, i hvilken dette Begynderforsøg allerede er sunket«. Mere negativt kan et votum vel næppe være.