Drachmann, Holger Uddrag fra En Overkomplet

Tre unge smukke Piger: sandsynligvis søstrene Culmsee fra Havreholm papirfabrik. Lærer Chr. Hansen meddeler (Harriet Bentzon, s. 200): »Nedenfor Skolen laa den Gang Havreholm Papirfabrik, og et Bekendtskab, som H. Drachmann tidligere havde gjort med Ejeren, F. Culmsee og Familie, blev nu fornyet.« Hansens nu sigter mod 1866 eller 67. Senere blev Polly Culmsee, gift Thalbitzer, Drachmanns elskerinde og fødte ham datteren Gerda. Da forbindelsen med Polly brast, blev han gift med søsteren Emmy Culmsee, men dette ægteskab blev opløst, da digteren havde kåret sig den kvinde til muse, der er kendt under navnet Edith.