- ↩
- Jeg synker ned, jeg synker ned, jeg synker ned
Fra Evighed gennem Evighed til Evighed,
Som den, der vil og vil sin egen Skabelse
I evig selvfortærende Selvfortabelse.
O, hvilken giftig Lyst og svimlende Gru
I dette ene uendelige Nu,
Hvor Ordet er Jeg, Jeg, Jeg og aldrig Du,
I Salighedens flimrende Bakkanal,
I Evighedsøjeblikkets lystige Kval.