↩ Dengang jeg havde bortvendt mit Øje fra Blændværkets Verden - og udtalt Ordet - og stirret ned i Dybet - da ventede jeg at fornemme noget forunderligt; men alt forblev tomt og tavst og mørkt. Thi vel havde jeg tillukt mine Sanser for Blændværkets Anstød, og min Opmærksomhed var henvendt mod den ubekendte Verden, men endnu vare mine Sanser ikke skærpede til at skelne dennes Fornemmelser. Saaledes svævede jeg mellem tvende Verdener i samme Tilstand som et Barn, der nylig er begyndt at sanse.