↩ Saaledes svævede jeg i denne Fostertilstand igennem flere Døgn. Omsider dog - da min Vilje havde boret sig gennem det Klippemulm, der skiller Mennesket fra de sande Forestillinger - fornam mit Øre en utydelig Hvisken, ej mere hørlig end de bortilende Stemmer, der ved brat Opvaagnen genklinge i den slumrendes Øren.