↩
»Se, jeg forkynder for Eder Kødets Evangelium.
Dyrker kun Pan, Cupidinem, Bacchum og Helium.
Lever efter Evne. Lader alle Drifter løse,
Følger Eders Lyster, I muntre Piger og Knøse.
Lyder den Lov, der er skrevet i Eders fyrige Lænder,
I Eders tørstige Gane og de fugtige, skælvende Hænder.
Tilfredsstil, hvert Barn, hver Kvinde og hver Mand,
Det hemmeligste Ønskes skamfuldeste Brand.
Du Fjante - bliv Skøge. Du Hader - dræb din Fjende.
Du Usling - bland Gift. Du Yngling - forfør en Kvinde.
Du Hersker - rid med Torden og Død igennem Staden.
Du Krigsmand - hug dem sønder, de, som le ad Dig paa Gaden.
Du Proletar - hug Lommekniven i Rigmandens Hals.
Du Hore - skænk kun Gift for dem, for hvem Du er til fals.
Du fromme - bed. Du Vismand - ti. Du glade Daare - le.
Hver leve efter sin egen Viljes inderste Ide.
Jeg siger det til Eder, som her høre derpaa,
Og til alle Jordens Slægter, saa vidt min Røst kan naa:
I Attraa taler Pligten. Den er det højeste Bud.
Idet Du følger Driften, elsker og lyder Du Gud.
Min er den frelsende Lære, den saliggørende Tro.
Absolvo. Pax vobiscum. Dispenso. Libero!«