↩ Men jeg vil nu meddele, hvorledes jeg blev frelst. Frelst siger jeg, frelst fra Saligheden. Thi ihvorvel det er i dens Skød, som Forjættelsen lyder, at der er ingen Sorrig, ej heller Skrig, ej heller Pine, og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øjne, saa dog - naar man fries ud og tænker tilbage - da fyldes Sjælen, som elsker Selvbeherskelse, af Væmmelse, Angest og Lede.