↩
»Viljen den er den skjulte Rod for Sjælelivets Krans.
Af Viljen udspringer Følelse, Bevægelse og Sans.
Viljen kan ikke gribes af hverken Sansning eller Forstand;
Thi den er forud for alting, hvad der sanses og fattes kan.
Til Nød kan den erindres. Den kan egentlig kun erfares,
Og som den sidste Forklaringsgrund kan den ej selv forklares.
Viljen er uvilkaarlig, øjeblikkelig, selvforglemmende.
Den er det bestemmelsesløse, derfor det altbestemmende.
Der, hvor Bevidstheden glemmer rent i Handlingen sit Jeg,
Der har Du Viljen samlet i et enkelt Ja eller Nej.
I Lynets Slag, i Lavinens Brag, i den skumhvirvlende Elv,
Der har Du Viljens Billede, der har Du Viljen selv.
I Tigerens Spring, Fægterens Stød, den hvide Maages Flugt,
I Huriens Dans, der har Du Viljen foruden Tankens Tugt.
Og kender Du ikke af Dig selv til Viljens Aabenbaring,
Er din Bevidsthed kun et Nul foruden Livserfaring.«