↩ 40Philo (25 f.Kr.-40): jød.-gr. filosof Søgte at forene jødedommen med gr. filosofi. - Areopagiten: Dionysios Areopagita, athensk dommer, omtalt Ap. Gern. 17,34. Efter traditionen død som Athens første kristne biskop. I hans navn udgav den senere såkaldte Pseudo-D. ca. 500 en række nyplatonsk-kristne skrifter, der fik betydning for udviklingen af skolastikken. - Fader Hieronymos (340-420): kirkefaderen, den hellige H. Levede en tid som eneboer under voldsomme fristelser. Oversatte Bibelen til den lat. standardudgave, Vulgata. - Evropas Titaner: fællesbetegnelse for de eur. tænkere og videnskabsmænd, der har vendt sig mod kristendommen J f. titanerne i den gr. mytologi: de olympiske guders modstandere. - Mester Eckhart (1260-1327): ty. mystiker. Magister (mester) fra Paris, leder af de saksiske dominikanere i klostret i Erfurt. - Doktor Ekstaticus: den henrykkede lærer, titel brugt om den fr. skolastiske teolog og filosof Dionysios fra Chartreux (1401-1471). Søren Kierkegaard har i sine papirer (II, A, 576) betegnet sig som »SK, fhv. doctor extaticus«. Desuden er betegnelsen brugt polemisk af biskop P.C. Kierkegaard om broderen Søren i den såkaldte kirkekamp efter udgivelsen af Øieblikket (1855) (oplyst af prof. dr.theol. Leif Gråne). - Irenæer(e): gr. fredsstifter. - Seraf (en): himmelsk ildvæsen med 6 vinger, Es. 6,2f - Kerub: himmelsk væsen, vogter af Edens Have, 1. Mos. 3,24.