↩ 264Gnosis: gr. erkendelse, viden. I snævrere betydning om (hemmelig) religiøs erkendelse i en tradition, der er ældre end kristendommen, men som hurtigt knyttedes til denne og blev bekæmpet som et farligt kætteri. G. bevægelser er dukket op med mellemrum i kirkens historie, således i middelalderens Frankrig som de såkaldte »rene«, katharerne, heraf ordet »kætter«. Blandt de bevægelser, der i nyere tid har ment at videreføre den gnostiske tradition, er teosofien og spiritismen (se n.t.s. 64, Isis). I Dalgas' prisopgave omtaler han sit eget standpunkt: Vi Gnostikere mener ... (senere rettet til Gnostikerne ...). Se n.t.s. 197, Autoritet. - Salomons Segl: okkult navn for Davidsstjernen, den sekskantede stjerne, der består af to trekanter. Tegnet gav kong Salomon magt over ånderne, og tegnet var sammen med marekorset, femstjernen, der optræder i Goethes Faust I, v. 1392f, magiske tegn, der kan fastholde de overnaturlige kræfter. - Æonerne(s Sang): i gnosticismen personificerede kræfter, der udgår fra guddommen og styrer verdensforløbet.