Envoi de Prince
✂ M
✂
Forlæg: Taarnet, juni 1894, p. 84
A NkS 1340, 8°, VI, 31 (sign. renskr., bl., dat. 12.7 (< 6 eller) 1893)
B NkS 3633, IV, 20 (udat., usign., rettet renskr., bl.)
✂ V
✂
A U.t.
Til Chr. X < Til Kong Chr. X, endnu Prins
I, 2: Rige og < til en fjærn
II, 2: som Ubefæstetheden < d.s. < Og er for Land og Fæstning
II, 3: knap < kun
II, 3: Bønder < d.s. < Rigsdagsmænd
III, 1 < Dog alt hvad Skønt/var. Men alt det skønne, Prins, er (< blir) kvalt af onde Tjørn
III, 2: Gud ved: en Smule <, og det, jeg kalder
IV, 1 < Tag dette Haandslag, Prins/var. denne Drøm og Hilsen/var. indtil da et Haandslag som et Symbol
B U.t.
I, 2: Troskaben/var. og Aanden
I, 4 < jeg vier disse Rhytmer til en Prins./var. min Bog jeg vier med dette Knæfald for en Prins.
Str. II ses i flere varianter; flg. kan citeres:
Hvor Officerer knejse, Hofmænd bukke,
hvor vadmelsklædte Demokrater mukke
276
hvor [?:] værnet danner Laas og Lukke
og Vang og Vænge er en Konge-Vugge
✂ K
✂
Envoi de Prince. En Envoi (tilegnelse) er i fr. balladedigtning betegnelsen for den sidste str. på 4 verslinier, som dedicerer digtet til en el. anden, først og fremmest en fyrste
Chr. X (1870-1947), konge fra 1912. Barnebarn af Chr. IX, konge 1863-1906, der under den politiske strid 1870- 1894 gentagne gange tog åbent parti for Højre og ministeriet Estrup og som følge deraf blev genstand for stærk misstemning. Provisorietiden (se bd. I s. 140 f.) endte 1894 m. et forlig ml. de moderate fløje indenfor de to partier Højre og Venstre, og Estrup gik af. En mulig tolkning kunne se digtet som en reaktion på dette forlig