- ↩
- Mikal.
- Vil I høre, hvor vi var, Børn?... Der sang en Nattergal.
Frøken Laura har hørt den. - Og Natten var sval,
et Slags forhekset Land; der var tavse, grønne Lunde,
i lidt Lys mellem Løv saa man Féprinsesser blunde,
og midt igennem - tror jeg - en maaneskinshvid Kanal.
Mens vi løftes blødt mod Luften, den blaalig udbredte,
som Bølger, som to vuggende Blade - da redte
en Stjærnernes Dronning sit Haar, det blege og lange,
ned over vore Øjne som et Net om Skov og Dal ...
Og der gik jeg og Caty og var saa bange, bange,
to Menneskebørn. Og der sang en Nattergal.