Brandes, Edvard Uddrag fra Overmagt

KONNI.
kærligt.

Er vi da ikke forlovede? Forsikrede du mig ikke om din Kærlighed endnu i Formiddags ... hvor lykkelig du vilde være ved at rejse bort i Følge med mig som din Hustru? ... du vilde ikke tale med Papa af en vistnok berettiget Stolthed, men jeg kunde sige til min Fader, hvor meget vi holdt af hinanden, og bede ham hjælpe os til vor Lykke. Og det vil han. Han 177 har sagt mig det, Johan, vi kan gifte os og rejse udenlands, til Paris, hvor du kan bo i Fred, male og studere den hele Dag ... og blot finde dig i, at din lille Kone venter dig om Aftenen.