Brandes, Edvard Uddrag fra Overmagt

KONNI.
med Taarer

Nej, nej ... men det er oprørende. Jeg kommer til dig iaften, glad og stolt, fordi jeg 181 bringer Papas Samtykke, lykkelig, fordi jeg snart skal være din ... og istedetfor at tage mig til dig, kysse mig, takke mig og være ligesaa glad som jeg, giver du dig til at diskutere og overveje og betænke ... blot fordi du idag har ladet dig gøre Kur til af et koket Pigebarn ... jeg tør vel ikke sige, at hun er koket ... men jeg vil det, vil det alligevel ... og dine Udflugter skal jeg høre paa og taale din haanlige Kulde, som om jeg havde baaret mig galt ad! Saa gaa da din Vej ... lad det saa være forbi imellem os ... tag din Frihed ... jeg kan vel undvære dig.