Brandes, Edvard Uddrag fra Overmagt

MELSON.

Husk, Johan, jeg viser stor Tillid, naar jeg — skønt jeg finder et vist Letsind, i din Karakter — forener dig med Konni. Og skøn paa din Lykke: du faar en ung, smuk og velopdragen Pige, hvis materielle Fremtid jeg, om Gud vil, kan sikre. Dog paa det Materielle vil vi ikke tænke. Hun kunde gøre et langt mere glimrende Parti ... hun holder af dig, saa vilde det være Uret, om hun ikke knyttede sin Skæbne til din. Men du maa aldrig glemme, hvormeget du skylder hende, og jeg haaber, at du ved kærlig Omhu og Flid i din Gerning lønner hende for, hvad hun skænker dig.