Brandes, Edvard Uddrag fra Kærlighed

August! I noget har du Ret. Det er muligt, at du er blevet, som jeg har opdraget dig. Jeg vidste ikke bedre. Selv havde jeg levet en glad Ungdom — men en lidt trist Tid, da den var omme, og jeg blev gift. Dig, min Dreng, var jeg bange for at være stræng imod — og saa anede jeg ikke, hvordan jeg skulde baaret mig ad. Jeg véd det ikke engang nu. Men det var en Ulykke, at der ingen Fortrolighed var imellem os og især ikke i den Henseende, hvor der vel allermest burde været. Maaske jeg kunde talt dig tilrette, hjulpet dig — du skulde maaske have været gift som ganske ung — eller hvad det nu kunde været. Jeg vidste intet om, hvor slemt du havde det, jeg anede ikke, at der var saadan stærk — Natur i dig. Men tænk nu paa, hvor haardt jeg i denne Nat straffes for min Ubesindighed —