Brandes, Edvard Uddrag fra Kærlighed

Nej, slet ikke. Jeg bebrejder Mor ingen Verdens Ting, men lad mig ogsaa være fri for jeres Moral. Lad os tale rent ud af Posen!

Fra jeg blev seksten Aar, var jeg voksen. Hvor skulde jeg hen? Ødelægge mig selv eller bruge Penge. Gaa ned ad Gaden en Aftenstund og se, naar Amors Garde tropper op i Hundredvis — det er Moralen, det er Kjøbenhavn, det er Livet. Har jeg læst om andet i alle de dydige og udydige Bøger, end at det bedste i 164Livet var at elske. Naa — jeg har elsket — og de bedste, jeg kunde finde.

Jeg har ladet mig slæbe om paa alle de fine Baller, hvor man vidstiller de unge Damer halvnøgne. Jeg var forelsket nok i dem, og kunde jeg faaet fat i dem, saa skulde jeg gærne ladet mig nøje. Men nej! Nok se, men ikke røre. Naa, saa maatte jeg søge andetsteds — og ikke de laveste, for jeg var fint vant. Dertil har jeg nu i en fem, seks Aar brugt en lille Formue — og det har været nødvendigt. Saadan er jeg født, med den Lyst og ikke med Fiskeblod i Aarerne. Jeg var kommen ind i en Hvirvel, og jeg lod mig drive med — godt var det, og jeg fortryder ingenting — undtagen min store Dumhed.

Hvis jeg havde ejet hundred tusind Kroner, havde det Hele ingenting gjort. Og tænke sig dog, at jeg er sluppet igjennem med min Helbred salveret og ikke gaar omkring med en dødelig Sygdom i Kroppen. Nej, jeg vil hverken angre eller sørge — jeg vil leve, jeg maa leve! Ad Helvede til med jeres Moral! Jeg spytter paa den, spytter paa den!