Brandes, Edvard Uddrag fra Kærlighed

FRU BIRKNER.

Ja! Ser du, naar jeg ikke igaar straks og ivrigt fraraadede dig at gifte dig med Nandrup, saa var det, fordi jeg tog de rent materielle 175Hensyn i Betragtning. Det er jo saadan, at Ægteskab er Forsørgelse for en ung Pige. Alligevel kunde jeg igaar med lettere Hjærte have afholdt dig derfra — end idag. Igaar kunde jeg sige: bliv hjemme, her er nok for os begge. Idag maa jeg sige: du har Anledning til at gifte dig. — Vi er ruinerede, Annie.