Brandes, Edvard Uddrag fra Et Brud

Fordi De hverken kan eller vil forstaa hende. Fordi De hører til de mange, som kræver ganske bestemte Egenskaber af en Kvinde, saadanne som tilsammen danner et tomt og umenneskeligt Ideal. De udtynder den halve Del af Menneskenaturen for at oppuste den anden uforholdsmæssigt. De trækker fra og lægger til efter Forgodtbefindende, fordrende det samme af alle disse saa forskelligt skabte unge Væsener.

De vil ved Deres Karakter og Anskuelser beskære den Smule Ungdom og Glæde, som Elisabeth efter al Rimelighed turde vente i sit Liv. Verden staar hende aaben. Hun havde nu en Række Aar til at modtage og nyde alt, hvad skønt og godt Mennesker har skabt. De vil lukke af for hende og gemme hende langt fra Verden.

Deres Præstegaard er Klostret for hende. Indenfor dens snævre Vægge vil intet friskt og sundt spire i hendes Sjæl. Og Dagene vil drysse ned, ensformige, tomme og triste, over dette Barn — fra Ungdom til Alderdom.

For sammen med Dem faar hun ikke Lov at følge sin Natur — De vil kappe og pode efter Deres Lyst. Hos mig faar hun Aandens og Legemets Frihed — De vil dræbe Aanden og hærje Legemet.

Dette er da mine Grunde. Derfor har jeg bestemt, at der først om et Aar i det Tidligste kunde være Tale om Bryllup. Jeg vil prøve baade Dem og hende. Og i den Tid anser jeg det for rigtigst, at De og hun ikke mødes.