↩ — og som Fru Hellen vel bemærkede. Hun var helt underlig tilmode derved. Hvilken sød ung Fyr! Saa god og fin! Hun kunde næsten ikke undlade at vise ham sine venlige Følelser — hun havde saadan Lyst til at stryge ham over Kinden med sin Haand og sige: du søde Mand! Og hun lo for sig selv ved Tanken om, hvilket Oprør derover vilde afstedkommes.