Brandes, Edvard Uddrag fra Det unge Blod

Skønt, var han dette nu — almindelig? Nej, hun kunde ikke skjule for sig selv, at han i sit Sinds Hæftighed, i sin Foragt for Snobberiet og Frasen — Egenskaber, som efter hans eget Sigende var modnede hos ham paa Rejsen — var forskellig fra den sædvanlige Menneskehjord, selv fra de Artister, som hun omgikkes, og som, skønt udsmykkede med meget Frisind, stilede mod Professor-Titler og Ridderkors, mod Overenskomst med de regerende Magter — alle radikale saaledes som Kappen var det: med Albuerne vredne spidse for at trænge sig ind ad Rigets Port.