↩ Her staar ni Komedier, og man kan altsaa ikke tale om nogensomhelst Svækkelse i Interessen for Holberg: omtrent Halvdelen af hans Skuespil er da endnu paa Repertoiret og stadigt de betydeligste 8som Erasmus Montanus og Jeppe paa Bjærget — af den hele Række gives der jo adskillige, der ingensinde opføres og heller ikke fortjener nogen Opførelse. Og i denne Sæson staar allerede den danske Vaudeville i fuld Blomst. Af Heiberg opføres: Aprilsnarrene, Elverhøj, Kong Salomon og Jørgen Hattemager, Recensenten og Dyret, De Uadskillelige; af Hertz: Amors Genistreger og Emma; af Rosenkilde: Vennernes Fest; af Overskou: Østergade og Vestergade og Vor Tids Mennesker. Men samtidigt af Oehlenschläger: Axel og Valborg, Erik og Abel, Hagbarth og Signe, Hakon Farl, Palnatoke, Stærkodder, Trillingbrødrene fra Damask, Væringerne i Miklagard @9@/9: otte Skuespil (foruden Sovedrikken og Røverborgen), hvilke nuomstunder vilde tage akkurat otte Sæsoner. Og endelig kan anføres fra samme Sæson saadanne klassiske Ting som Ewalds Balders Død, Wessels Kærlighed uden Strømper, Olufsens Gulddaasen, P. A. Heibergs Kinafarerne.