↩ Det kgl. Teater behandler med en vis Drilskhed de Folk, til hvis Profession det hører at besøge Teatrets Forestillinger. For en Uge siden nmodede Teatret dem om at overvære Pernilles korte Frøkenstand, der bragtes frem til en yderst tarvelig Holbergfest, og en Uge efter indbyder Teatret til — Pernilles korte Frøkenstand igen. Hvor varmt end Ens Hjærte slaar for Holberg, saa bliver to Forestillinger af samme Komedie saa 143kort efter hinanden let for meget af det Gode. Vistnok optraadte der en Debutant, og en saadan sjælden Fugl pirrer naturligvis Nysgærrigheden. Men mon egenlig Teaterbestyrelsen viser synderlig Kærlighed til Holberg ved sin Fremgangsmaade? Først affejes selve Festdagen med en ingenlunde gennemarbejdet Opførelse af en af de faa Holbergske Komedier, der overhovedet spilles, og saa tvinger man den debuterende Holbergfremstiller til at optræde en Uge efter sin Lærer just som de Tilhørere, paa hvem det kommer an, har alle dennes Betoninger i Øret og paany er blevne fortrolige med hans Opfattelse af Rollen.