Indhold
- I.
- Tine blev ved at løbe grædende...
- Hundene sprang op, og Vognen s...
- Tine bankede og hørte først Da...
- Tine kunde ikke falde i Søvn i...
- Aarene gik. Helg og Søgn og Hø...
- Om Efteraaret kom Skovriderens...
- Saa kom Efteraaret og Æblepluk...
- Julen blev nær. I den sidste T...
- Tine lagde Ansigtet ned i sin ...
- II.
- III.
- IV.
- V.
- VI.
- VII.
- VIII.
- IX.
- X.
Alle forekomster
↩ Det var saa godt og trygt, naar Skovrideren var hjemme. Andre Aftener, naar han var ude, kunde hun saa tidt blive bange, saa dumt bange mellem alle de mange Mennesker, som sov og drog Aande her oppe og nede; det var, som om Huset selv blev levende, syntes hun, det døde Hus.