Indhold
- I.
- Tine blev ved at løbe grædende...
- Hundene sprang op, og Vognen s...
- Tine bankede og hørte først Da...
- Tine kunde ikke falde i Søvn i...
- Aarene gik. Helg og Søgn og Hø...
- Om Efteraaret kom Skovriderens...
- Saa kom Efteraaret og Æblepluk...
- Julen blev nær. I den sidste T...
- Tine lagde Ansigtet ned i sin ...
- II.
- III.
- IV.
- V.
- VI.
- VII.
- VIII.
- IX.
- X.
Alle forekomster
↩ Man kan vanskeligt forestille sig en mere ulykkelig lykkelig kærlighed end Tines, og dog gælder det også for den hvad Søren Kierkegaards æstetiker så smukt skriver i første del af Enten-Eller: »Det er dog den skjønneste Tid, Forelskelsens første Periode, naar man ved enhver Sammenkomst, ethvert Øiekast henter noget Nyt hjem at glæde sig over« (S.V. I, 1901, s. 8). Således tyder Tine hans signaler og glæder sig over dem, det tydeligste giver brevet fra hans kone, der 171 ikke forstår hvorfor der ikke længere står noget i hans breve, - Tine forstår hvorfor, »blussende - og lykkelig« (s. 89).