↩ Vi kiørte forbi Herregaarden Freudenholm, som ligger saa behageligt, at det vist staaer i dens Besidders Magt at lade den svare til sit Navn. Dens Have er anlagt paa en med Træer bekrandset Jordtunge, der spidser sig ud i en lille Indsøe, hvis smaae Øer og skovrige Bredde giør hele Egnen saa skiøn, at jeg troede det umueligt, at faae nogen yndigere Udsigt paa den hele Vei at see. Næsten lige saa behageligt ligger Herregaarden Leemkulen siden paa venstre Haand; den hele Vei forbi begge disse Steder er overmaade skiøn. Vi kom tæt uden for Landsbyen Grebin til en høi Bakke paa hvis Top laae en Mølle, steege af, og gik omkring en indhegnet Kornmark op ad Bakken; men hvilken fortryllende Udsigt udbredte sig her for mit vidtblikkende Øie! Det romantiske Pløn med sin runde Indsøe ligefor, i Baggrunden vexlende Skovegne, paa begge Sider Høie, kornrige Dale, adspredte Lunde, og længere borte smaae Landsbyer. En rigere landlig Udsigt har mit Øie aldrig mødt. Jeg talte ti forskiællige Vande - i de nærmeste laae smaae Lucienholmer og Ermenonviller. Vi steege ned igien, og foere henrykte over dette himmelske Landskab videre frem giennem det smukke Grebin. Det var det behageligste Veir i Fødselen af Junii - jeg var overmaade munter og glemte aldeles min Svaghed, Hovedstaden og alle dens Ubehageligheder. Tungsindigheden over mit Farvel i Kiel var hensmeltet i stille glad Følelse af den yndige Naturs Venlighed. Lydia, Aglaja S** og Euphrosine R** var det eeneste fødelandske som fastholdt mine tilbageflyvende Tanker, og Prindsen af Augustenburg, hvis ædle Understøttelse jeg skyldte min Glæde, erindrede jeg med inderlig Taknemmelighed.