Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Jeg tvivler paa, at Skuespillerkunsten har nogensinde havt, har, eller kan have noget fuldkomnere at opvise end Schrøders Udførelse af denne Rolle. Gestalt, Aasyn og Stemme har Naturen * 84 allerede skiænket ham til den i saa høi Grad, at man i Idealet Lear umuelig kan indbilde sig samme anderledes - og den Anvendelse, hans Konstflid fra Begyndelsen til Enden giør af denne heldige Figur, dette heldige Ansigt og dette lykkelige Organ, er Critikens, Theoriens og Øvelsens Triumph. Det er mig umueligt at anføre Exempler herpaa, og antegne de Steder, hvori det rigtigste Foredrag, den naturligste Bevægelse, og de meest overbevisende Gebærder foreente sig i den smagfuldeste Samklang, for ikke blot at udtrykke, men forskiønne Rollen - jeg maatte anføre den heel, og udskrive alle Replikerne. [...]