Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Hans Ugolino, hans critiske Breve, og fornemmelig hans Tändeleyen, en Urtekost, hvori de fleste Blomster synes plukte paa Attisk Grund, at dufte Grækenlands yndigste Friskhed, have givet ham en udmærket Plads paa Tydsklands Parnas, hvor det imidlertid lader, som om ingen bemærkede ham. Hin sieldne, overvættes fortryllende Muse synes i et Par Scener af det besynderlige Melodrama at have skiænket ham sin sidste Gunst, for bestandig at forlade ham. Maaskee vinker ham Urania, eller en anden af hendes Søstre, til høiere Mysterier. Han lever indsluttet mellem sine Bøger og som man har sagt mig, fordybet i methaphysisk Grubien. Læsning og Musik deler hans Liv. Man beskylder ham for Uvirksomhed - og rigtig nok synes en alt for stor Ulyst til jordiskt Arbeide, at være Aarsagen til hans ubehagelige Forfatning. Kort, Gerstenberg lader til at være et af de Væsener, som, ved en Feiltagelse af Naturen, bleve satte paa denne Klode, i det mindste i denne Tidsalder, da en vis Usædvanlighed ikke længer taales, og noget ganske andet end Guder, Helte, Philosopher, Sylpher og Poeter regierer Verden.