Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ "Ingenlunde! jeg finder den rigtig nok ufornuftig; men aldeles ikke unaturlig. Frygten for Døden er overalt ikke Frygt for intet. Det er, Tabet af en Milliondeel, af en Tusinddeel, af en Tiendedeel, af høit den halve - og ikke Tabet af den hele Tilværelse, som skrækker i denne Forestilling. Bestod Døden i aldeles Tilintetgiørelse, vilde den ikke skrække Menneskene nær saa meget. Enhver nogenlunde frisk og rørig Forstand vilde da strax have den Slutning ved Haanden, som beroligede Sterne: "Jeg maatte være en Nar, om jeg frygtede dig, o Død! thi saa længe jeg er, er Du ei, og naar Du er, er jeg der ikke." Hvordan man altsaa snoer og vender det, har Phantomet Utilværelse ingen Side, hvorfra det i mindste Maade kunde forstyrre min Rolighed; thi er det aldeles Intet, falder naturligviis al Betænkelighed derved og derover bort - og er det Noget, angaaer dette Noget ikke mig." -