Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Een Post har bragt mig et Brev fra dig - en anden Herr B** tilbage fra Rusland til sin længselfulde Kones Favn. M**s Blodspytning har ophørt - Marcard har næsten lovet ham sikker Redning af en Reise mod Syden - og mig af en Vandring mellem Alperne - Haab om Helbredelse er mig allerede Sundhed! Herr B** har tilbudet sig selv at paatage sig mine faa Finanzers Bestyrelse i deres afdøde Ministers Sted, og allerede forstrakt mig saa meget, som jeg bruger til paa hin Side Basel.