Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Sparzet drømte den hele Nat om lutter Engle. Adams om lutter Diævie, og jeg om lutter Fruentimmere. Da vi vaagnede, svedte vi endnu stærkere, end da vi sov ind. Men Solens Opgang forjog alle hine Skygger, og vinkede os til en Spadseregang op paa Burggrevens Slot. Hvilken Have! Den regelløseste, frugtbareste, blomsterrigeste, skyggefuldeste, hist aabneste og her hemmeligste, overalt behageligste, jeg har seet. En gammel med allehaande Frugttræer og Buskværk omslynget Muur indhegnede dens Labyrint; rundt om fra sammes Rand henreve os de meest afvexlende Udsigter over det hele underliggende frugtbare Land til den i Østen blaanende Biergstrækning. Første Gang saae vi her den koldere Sparzet henrykt.