Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

Naar vi ikke sang, anstilte vi Betragtninger over Frihed - denne nye Comet paa Europas Horizont, hvis Hale synes alt meer og meer at udbrede sig, saa at mange endog paastaae, at den snart vil indtage hele Himmelen. Det er slemt, sagde jeg, hvis denne Lignelse skulde være den rigtige. "Og hvorfor?" - Jeg holder meer af en Sol, end af en Comet, og sandt at sige, jeg er ingen synderlig Ven af Haler. - "Men om Cometen med Tiden 280 bliver Sol?" - Det var artigt nok; men efter den Smule Kundskab jeg har om Stierner, skulde det synes rimeligere, at en Sol omsider kunde blive til Comet. Ligemeget imidlertid! det eene eller det andet! hvad der er lysende og varmende deri ville vi tilbede, og haabende beundre dens Gang! Et blot Veirlys, en simpel Lygtemand er det dog neppe, hvad der frembryder i Vesten. Derom vare vi alle eenige.