↩ Vi kiørte fra Rastadt strax efter Middag, langs med Biergene paa venstre Haand, over Bühl, Ottersweier, og Saspach, hvor Turenne faldt, til Appelweicr. Paa vor hele Reise havde vi ikke havt en heedere Dag; den endte sig med den skiønneste Aften. Denne Strækning af de Baadenske Lande henhører udentvivl til den frugtbarste, cultiverteste, folkerigste og lyksaligste Deel af Tydskland. Overalt saae vi de umiskiendeligste Spor af Frihed, Oplysning, Velstand og Tilfredshed. Ingensteds havde vi fundet saa mange, saa muntre og levende, selskabelige og giæstfrie Landfolk, som i de store velbyggede Landsbyer paa dette hele Strøg. Glade, syngende og dandsende Bønderkarle og Bønderpiger, legende velskabte Børn omringede os overalt i et bestandigt Høstgilde. Bugnende Frugttræer, gyldne Agre, prægtige Skove, og usigelig friske Græsgange afvexlede med hinanden; Landet og Beboerne syntes at kappes om at muntre og oplive os - og det lykkedes dem. Jeg signede af fuldeste Hierte Carl Friedrich, og ved den naturligste Tankeforbinding Ludvig Revenllow. Gud! hvilken Lyksalighed er det mueligt at udbrede - Hvilke Paradiser staaer det i Fyrstens og Godseierens Magt at fremtrylle, naar de ville! For een Menneskealder siden var alt dette ød e - i een eeneste Menneskealder blev Ørkenen omskabt til en Have. Og hvorved? Ved Frihed, Eiendom, og Underviis-ningsanstalter! I denne Treenighed ligger hele Hemmeligheden af den sande Statskunst, den øverste, vigtigste, ædelste af alle Kunster. Af denne tredoppelte Kilde vælder uudebliveligen og ustandseligen Folkeforædling, Folkevelstand og Folkelyksalighed. Men treenig, uadskillelig treenig maae den være. Frihed uden Eiendom er intet, Frihed og Eiendom uden Oplysning er intet Gode. Foreenede derimod udgiøre de alt.