Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Saa sang jeg dandsende over Rhinbroen til Strassburg om Morgenen, den fierde August. Med det første Trin paa de franske Grændser befandt jeg mig i en ganske nye Verden. Taarnet, Bogtrykkerkunsten, og Revolutionen bemægtigede sig min hele Phantasie. Jeg saae tilbage til Tydskland, som den Opstandne til sin forladte Grav, som den Himmelfarende seer ned paa den synkende Klode. Som mit Væsen i Aftes var i en bestandig behagelig 288 Synken, saa var det derimod i denne Morgenstund i en uophørlig enthusiastisk Stigen. Det majestætiske Spiir beherskede alle Gienstænde, jeg saae paa min hele Gang intet uden det, og jo mere jeg saae, jo nærmere jeg kom, jo høiere blev det. Hvor uendelig overtraf dets Høide allerede i denne Frastand min Indbildning.