Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Hvilken Opsigt! hvilken Udsigt! hvilken Nedsigt her! O! det er den skiønneste Sal paa Jorden! Vi badede os i den reene fulde 295 Luftstrøm paa denne alle Strassburgs øvrige Spire overtaarnende Flade - og fandt ikke til mindste Mødighed. Vi sprang og dandsede omkring paa dette Himmelloft langs med Brystværket, hvorfra Folk paa Gaderne mellem Tagene, eller rettere deres Hatte, saae ud som Fluer. Vi begrebe næsten hine Vovehalses Overgivenhed, som to hundrede Aar efter hinanden løb om Kap paa Randen af denne Svimmelbalustrade. Symphorien Pollio, Præst til St. Stephans Kirken, var den første, som i det sextende Aarhundrede begik denne Dumdristighed. Han spadserte de 90 Skridt rundt, nedstirrende paa Fluerne, som neden under beundrede og beklappede ham - og slap vel derfra. En ubenævnt Fremmed (formodentlig en Engellænder) vilde i Begyndelsen af vort Aarhundrede, ikke alleene giøre ham det efter; men giøre det endnu bedre. Han væddede, at gaae Balustraden tre Gange omkring uden at stige ned. De to Omgange lykkedes ham; men ved Enden af den tredie gleed hans Fod, og han styrtede hovedkulds ned paa Kirke-Broen tillige med hans Hund, som fulgte ham.