↩ Hans Giestgivergaard fortiener for Resten al Berømmelse. Ved Bordet var Selskabet i Aften endnu større og moersommere end i Middags. Det bestod af Franskmænd, Engelskmænd, Tydske og os to Danske. Fire, fem ret artige Damer, hvoriblandt den eene udmærkede sig med de to deiligste Arme, jeg endnu har seet, oplivede og forskiønnede det. Da nogle Flasker Viin under allehaande muntre Samtaler vare tømte, og de fleeste af os reiste sig, indbøde Engellænderne hele Selskabet til en Punsch. Forslaget blev almindelig antaget. Bollerne kom paa Bordet, og Glassene gik rundt. De samme Engellændere, som tilforn vare tause, bleve nu med eet snaksomme, syngende, larmende. - De Franske derimod, som, nippende til Viinen, havde fyldt Værelset med deres flydende Tungers Vittighed og Indfald, bleve ved hvert Glas Punsch stillere og stillere - deres Piano sank meer og rneer ligesom Engellændernes Forte steeg. Tydskerne bleve de samme. Damerne listede sig efterhaanden bort. Gallierne bleve endelig aldeles tause, og Britterne aldeles vilde. Det var en særdeles underholdende Aften, eller rettere Nat; thi Klokken var allerede henimod Et. Jeg formærkede ved denne Leilighed, hvilket uendelig Fortrin i selskabelig Behagelighed, Franskmændene har for Engellænderne. De første ere i Følge deres Natur meddeelende, deeltagende, aabne, snaksomme, muntre. Et Glas Viin, som de sielden drikke uden at spæde 303 det med Vand, er nok, for at holde dem varme; de sidste derimod trænge til en voldsommere Begeistring; Punschen maa heede dem, de. drømme dem hiemme, for at - sværme og larme med overvættes Overgivenhed; thi i Midten mellem Stilhed og Støi kan ingen Engellænder længe blive staaende. Fruentimmerne, som animere hine, genere disse. En Franzos taler ti Gange bedre i en Dames Nærværelse, en Engellænder ti Gange bedre, naar hun er borte. Tydskeren, fød Cosmopolit, er det eene som det andet, og best i sit Mag og Fag mellem begge Yderligheder. Viin og Punsch, med eller uden Dame er ham det samme, hans Begeistring, om man kan kalde den saa, kommer inden fra. Han er derfor og mere Herre derover. I selskabelig Sviir er Engelskmanden den stærkeste, Franzosen den artigste Tydskeren den beste - ligesom i Litteraturen.