Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Danmarks Skaal! En smule høiere, og Danmark en smule nærmere - og man vilde have hørt det der. Blandt andre Skaaler kom det og til Münsterens og Erwins Skaal. Nær havde jeg fortrudt, at have bragt den. Ingen af dem alle havde været oppe i Kronen, paa min Fortælling vilde de alle derop - strax - endnu i Nat - for at see Solen staae op fra Spidsen. Jeg forestilte dem, at de intet vilde kunne see, af indvortes og udvortes Aarsager. - Det var ligemeget! svarte de - Jeg forestilte dem at vi alle vilde brække Halsen paa Halvveien - det hialp intet. Vertens Grund, at det nemlig var umueligt, paa denne Tid at faae Nøglerne, stillede dem endelig tilfreds. Vore Franske slumrede allerede. Een af Engellænderne foreslog, at slaae alle Vinduerne ud for at vække dem; men Motionen blev ikke understøttet. En anden fremkom med en Modification, som gik igiennem - og nu klang alle Glassene i Stykker, medens en tredie fordrede en nye Bolle. "Men hvortil? vi have jo alle nok" - "Tvmimod! vi have alle jormeget!" meldte en af Fransoserne, som Glasknuusningen pludselig vakte. - "Just derfor! En nye Balle, Herr Vert! for at blive ædru igien!" - "Probatum est!" raabte een af Tydskerne.