Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Vi kom til Hüningen, en dobbelt Fæstning ligesom Breisach, paa begge Sider af Rhinen, der paa Veien hidtil heel igiennem er fuld af yndige Holme. Her saae vi i en lille halv Miils Frastand Basel i sin Beliggenheds hele Pragt. Indblikket i Schweitz, og Udsigten rundt omkring paa denne og den anden Side Floden henrykte os alle tre meer end noget andet Natur-Malerie hidtil havde henrykt os. Tegningen, Hovedtrækkene deri var saa ganske nye, og Coloritens Liv og Varme overtraf saa langt alt hvad vi tilforn havde beundret, at vi her fandt Naturen ikke blot forandret, men forvandlet. Det er en ganske anden Verden! raabte vi. Det forekom os, som om den yndige med frugtbare Høie bugnende Slette, hvori Schweitzerporten i dette Hiørne af Alperne, Basel, ligger, havde en vis Friskhed, Rhinen, som giennemstrømmer den, og her ikke længer fyldes af Smaaøer, en vis Frihed, den her op'hørende, ligesom for Alperne tilbagevigende Schwarzwald en vis Melankolie, den lidt efter lidt sig med Toppe bag Toppe høiere hævende Jura en vis Kraft, og det alt tilhobe en vis Harmonie, hvortil alt hvad vi paa vor øvrige Reise havde seet af Ynde, Skiønhed og Høihed var et blot Forspil.