Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Det var en 25-årig subsistensløs poet, som havde nok af ydre og indre grunde til at ændre skuepladsen for sin optræden. Siden sine først publicerede digte havde han ellers gjort lynkarriere inden for flere discipliner. Som elsker havde han på tidens platoniske og egne sværmeriske betingelser imidlertid kun gjort sig alt for gældende i forholdet til digteren Prams kone, Maria Magdalene, hvem han besang som måneguddommen Seline, og hvorom han havde opbygget sig et kunstigt paradis, som forskubbede ligevægten mellem hans sjæl og sanser og 322 hensatte ham i dødelige mathedstilstande, når ekstasen ikke var over ham. Gennem Pram var han blevet introduceret i de tyske adelskredse i Danmark, hvor han på sin egen hektiske måde hvilede ud ved sine selskabelige talenter. Af disse charmeoffensiver stødte især den sidste an, idet den litterære offentlighed nu var på vagt mod germaniseringen af åndslivet og hele hjemmetyskeriet, og bedre blev det ikke ved den bjørnetjeneste, som vennen C. F. Cramer - hvem vi møder som Baggesens fælle på første del af rejsen - gjorde ved at udgive hans operatekst "Holger Danske" på tysk, forsynet med en fortale, der lobhudlede digteren på bekostning af den folkekære Ewald. Det udløste en langvarig, pinagtig fejde, som naturligvis gik ud over Baggesen.