Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ På flydebroen i Mainz (s. 233 ff.) oplever han i tragikomisk lune en af de små symbolske situationer, som rejsen er rig på og som er dens kunstneriske mening. Med ironisk prægnans tager han bestik af sin skæbne - eller sin antiskæbne. Med øjnene hæftet på en bortglidende båd, i begreb med at gøre det sidste spring og armen i favnende krumning omkring - en kimære: således omtrent er Baggesen blevet stående, ikke tegnet af Chodowiecki, men betragtet af sig selv. Netop heri er splittelsen. Lykken mente han at få i små doser, ikke i den store sammenhæng. Når skæbnen slog denne ven af ekstremer, kunne han imidlertid slå igen, hans gemyt var elastisk i forhold til slaget, erkendte han i Pyrmont (s. 155).