Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Vi bevæger os på dobbelt grund. Det er den gamle personligheds død, han nu indvier sig til, den frygtelige Atropos, det uafvendelige, der bliver hans Venus Urania. Hendes tempel skønnes at være i Pyrmont, de syges sundhedsbrønd! At det skulle gå anderledes dér, ved vi allerede. Baggesen fandt mirakuløse udveje og udsættelser. Et borgerligt ægteskab lod sig dog ikke opsætte. I Labyrintens Fortsættelse, som han aldrig selv fik redigeret, fortælles om forlovelse og giftermål med svejtserinden Sophie Haller, arrangeret samtidig med bestigeisen af Jungfrau-bjerget. På trods af al fornuft ville han ved hjemkomsten forsone de naturlige modsætninger, Maria Magdalene og Sophie. Det lykkedes ingenlunde.