Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Udviklingen forløb dog ikke lige. Sammenligner man Goethes "Türmerlied" med Baggesens tårnbestigelse, ser man den klassiske abstraktion over for den moderne. Hos den første har tårnvægteren det skuende blik, selve overblikket, der i et koncentrat fastholder alt væsentligt, som uddrager - abstraherer - essensen af virkeligheden. Han forbliver jorden tro. Hos den anden tabes udgangspunktet i en art tom transcendens ind i uendeligheden. "Dit Navn toner fuldest i Taushed! din Almagt er vældigst i Tomhed! og hvor intet er, Høie! er du!" (s. 299). Det er den schillerske maner. Og Schiller var det store nye navn, som Baggesen mødte overalt på rejsen, den der få år efter skabte begrebet den "sentimentale" digter. Alene heraf ses det så berømte modsætningsforhold mellem Baggesen og Oehlenschläger forudbestemt. Baggesen kunne ikke som sin yngre kollega med Goethes hjælp ganske fortabe sig i sit objekt, derimod nok i sig selv. Men det var Baggesen der var foran i udviklingen. Goetheind-flydelsen i dansk romantik gjorde imidlertid, at han ikke skabte tradition - ejheller sprogligt.